søndag den 14. oktober 2012

RAC-Milen

Løb lørdag d. 13.10.2012 RAC-Milen i Rødovre (7,532 km).

RAC-Milen er et serieløb, der løbes 8 gange om året, og det var min 6. deltagelse i år - og ikke mindst min hurtigste. Tiden var 27.46, hvilket rakte til en 3. plads.
I virkeligheden lidt paradoksalt efter et efterår med nedsat mængde løbetræning, 1 uges cykeltur i Dolomitterne i Italien, Berlin Marathon efterfulgt af Eremitageløbet blot en uge efter.
Jeg har dog før oplevet, at gennemførelsen af et marathonløb kan give et boost efterfølgende. Jeg har desværre også oplevet, at jeg derefter ofte er løbet ind i skader, fordi kroppen ikke har fået lov at restituere. Derfor vil jeg forsøge den svære balancegang at bevare denne formfremgang, samtidig med at jeg lader kroppen få lidt hvile - hvis det kan lade sig gøre :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar